Holstebro undersøger mulighederne for ny uddannelses- og karrieremesse

Foto: Holstebro Kommune.
dato

ErhvervsForum Holstebro, UCH og Holstebro Kommune undersøger muligheden for at etablere en uddannelses- og karrieremesse for at styrke lokale job- og uddannelsesmuligheder.

ErhvervsForum Holstebro, UCH og Holstebro Kommune arbejder sammen om at undersøge mulighederne for at etablere en uddannelses- og karrieremesse i Holstebro. Ambitionen er at skabe en fælles platform, hvor uddannelsesinstitutioner, virksomheder og unge kan mødes med fokus på fremtidens arbejdskraft, karriereveje og lokale muligheder for job, lærepladser og praktikpladser.

For at vurdere behovet og skabe et arrangement med reel værdi for virksomhederne, ønsker ErhvervsForum Holstebro at indsamle virksomhedernes erfaringer, interesser og ønsker til en sådan messe. I den forbindelse er der udsendt et spørgeskema til virksomhederne, og besvarelserne vil danne basis for det videre arbejde og afklare, om der er tilstrækkeligt lokalt engagement til at udvikle en større uddannelses- og karrieremesse i Holstebro.

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen eller interesse i projektet kan rettes til erhvervschef Tina Sherman Dyeremose fra UCH eller koordinator Sara Brunsgaard fra ErhvervsForum Holstebro.

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/undersoegelse-skal-holstebro-have-en-uddannelses-og-karrieremesse?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76463&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Erhverv,Uddannelse

Kilde: Holstebro Kommune
Mest læste artikler