Rådhus og kommunale kontorer lukker i Holstebro 5. juni – få hjælp online og via akutnumre

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Rådhuset og flere kommunale kontorer i Holstebro holder lukket fredag den 5. juni – akutnumre er tilgængelige og alt er fortsat åbent online.

Fredag den 5. juni holder Rådhuset, Jobcentret, Borgerservice, Kørselskontoret og de fleste af Holstebro Kommunes øvrige administrative kontorer lukket. Kontorer og telefoner åbnes igen til normal tid mandag den 8. juni.

Hvis der opstår akutte problemer den pågældende dag, der vedrører hjemmepleje, el, vand, varme eller kloak, kan de relevante akutnumre kontaktes.

Der er dog altid åbent online på www.holstebro.dk samt www.borger.dk. Her er det blandt andet muligt at melde flytning, skifte læge- eller sygesikringsgruppe samt beregne og søge ydelser. Man kan desuden se de normale åbningstider og telefontider online.

For oplysning om åbningstider for bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup henvises til www.holstebrobibliotek.dk.

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/vi-holder-lukket-grundlovsdag-2?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76435&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Serviceinfo

Kilde: Holstebro Kommune